Magical Writing Retreat – på vingården i Barcelona

Crazy early bird (I know) 

 

NYT SKRIVERETREAT – PÅ DEN GAMLE VINGÅRD I BARCELONA

Du lukker øjnene et øjeblik. Du sidder i skyggen på patioen. Din notesbog ligger opslået foran dig i solen. Med ord og fortællinger, der er kommet igennem dig – som du ikke anede du kunne skrive. De lyser. Levende. 

Du ser dig omkring i cirklen: Sjælesøstre. Det er som om I har sat hinanden stævne her, for at forløse og udfolde skaberkraften. Den, der så længe har ulmet og rørt på sig derinde. Du lægger hænderne på hjertet i en bøn, der åbner forbindelsen til sjælen. En ny dag er begyndt på vingården. 

vingården

Magical Writing er for dig der:

  • Længes efter at skabe magi med dine ord (Som bøger, børnebøger, blogging, digte, sange, foredrag eller storytelling omkring dit virke)
  • Er i opvågning, og mærker du har noget på hjerte der presser sig på
  • Er klar til at åbne forbindelsen til din skabende Kilde
  • Møder frygt, tvivl og andre blokeringer i skriveprocessen
  • Drømmer om et skabende liv i samklang med din sjæl

Jeg vil dele mine hemmeligheder med dig. Alt jeg har fundet, der har åbnet sluserne for min pen. Har du kærlighed til ord, lyst til at skrive? Og er du åben for at lytte til din sjæl? Så kan du lære det.

Jeg vil dele nøglerne og vise dig ind i din skaberkraft. For verden behøver DIN stemme, og din sjæl behøver at synge sin sang mens du er her. Ellers visner du indvendigt…

evadørbog

Du lærer

  • Dyb forbindelse med din kreativitet og hvad du er her for at skabe og skrive
  • Praksisser og ritualer, der åbner og forankrer dig i det skabende rum
  • Forløsning af begrænsende overbevisninger, frygt, skam og tvivl omkring din skrivning
  • 3 måder at skrive på (Håndværket, Kanalisering og Intuitiv Skrivning).
  • Kreativ arkæologi og hvordan du åbner dig for inspirationens kys
  • At fjerne slørene over dine ord – hvad skal luges væk for at magien står frem
  • Storytelling der sitrer
  • Skabe musik i dine skriv
  • At befri dit indre kunstnerbarn

circle

Jeg ELSKER at holde Magical Writing Retreats. (Og føler mig som et barn i en slikbutik over, at dele min passion og skrive-hemmelighederne med dig.)

Kærligheden til ord har altid været i mig. Som lille pige sad jeg ved mit hvide skrivebord foran vinduet, og skrev på brevpapir, der duftede af hubba-bubba. Til mine 39 pennevenner over hele verden. Jeg læste altid, fik arbejde på biblioteket da jeg gik i 5. klasse. Men min passion blev ikke genkendt, så jeg forstod ikke, at jeg havde en gave med ord.

Gennem mange år i det lukkede trossamfund hvor jeg blev født, lærte jeg at skrue ned for mit lys og min stemme. Jeg lærte ikke at fylde for meget og ikke tro at det var vigtigt, hvad jeg havde at sige. Men gennem min opvågning har jeg genfundet min stemmes og ordenes kraft. Og erfaret hvordan jeg åbner for selve den skabende Kilde. Så jeg kan dele mit lys uden frygt.

Når det sker, klapper englene i hænder og alting står stille. Sjælen heler og vores væsen fyldes af mening. Derfor vil jeg elske at hjælpe dig til at bringe DIT lys ud i verden gennem ord. Har du længsel efter at skrive, er det nemlig fordi du har gaven i dig. I know.

Du rejser hjem med:

  • Boblende inspiration
  • Mod til at skabe med dine ord og synge din sang
  • Dyb forbindelse til din skaberkraft og din skabende Kilde
  • Klarhed og mening videre i din skabelsesproces
  • Indsigt i Magical Writing – og erfaringer med, hvordan du skriver fra det allersmukkeste sted inden i dig. Så det kan mærkes, og løfter din læser.
  • Ny energi i krop og sjæl – vi arbejder indefra og ud – med åbning af kroppens tempel hver dag – gennem blid yoga, dans og andre øvelser.
  • En ny sjælefamilie du kan læne dig ind i og følges med videre

magical writing

NYT SKRIVE-EVENTYR – PÅ VINGÅRDEN I BARCELONA

Jeg har fundet en VIDUNDERLIG smuk, gammel vingård tæt på Barcelona. Her skal vores skriveeventyr foregå.

Fredag 11. September 2020 (kl 12) – Mandag 14. September (kl 18)

Sprog: Vi bliver blandet danske og engelske deltagere. Du kan skrive og dele på dansk. Jeg laver sprog-grupper 😉 Jeg underviser dels på engelsk, dels på dansk når det passer…

PRIS

Retreatbillet: 995 euro

First Movers: KUN 600 euro (spar 395 euro)

Inkluderer:

  • Deltagelse og undervisning
  • Overnatning i skønne deleværelser (mulighed for opgradering til eneværelse senere)
  • Fuld forplejning med skønneste vegetarisk mad, tilberedt af lokale råvarer.

 

Skriv med det samme til eva.ditlefsen@gmail.com for at sikre din retreatplads – pladserne ryger som varmt brød 😉

 

Sagt om min pen…

Det er sjældent at litterær sans, blomstrende spiritualitet og livsmod til at dele noget dybt vedkommende går så fint hånd i hånd som her. Eva Andrea er en fuldstændig ubesværet fortæller. Hun er ven med ordenes verden, og lader dem lyse op indefra, så de bliver til levende åbninger med poesi, sanselighed og stille kraft.
Søren Hauge, Forfatter og Spirituel lærer

 

Eva Andrea has a natural gift for storytelling and captivating audiences. Her style is open, generous and authentic​. She has a rare gift for honestly inviting you into her heart and sharing her soul for the benefit of healing us all.
I’ve experienced Eva’s live stage presentations as well as her writing and the beauty, depth, humility and inspiration she pours into her work is palpable.
– Dr. Andrea Pennington,  Bestselling Author, TV-Host and Producer

 

 

 

KLIP FRA MINE RETREAT-GÆSTEBØGER 

Jeg har oplevet at være hel, være et med mig selv, naturen, menneskene omkring mig og det guddommelige. Jeg har fået nye øjne at se med, mine sanser har åbnet sig. Jeg har smagt på ordene og for første gang har jeg oplevet at det jeg skriver er vigtigt – det betyder noget for andre. Min sjæl taler til mig, den vil dalse og lege. Nu hører jeg og det vil jeg blive ved med at gøre…
-Gunn-Elin

 

Af hjertet tak for visdoms ord og inspiration, for dig og dit nærvær, for at tænde et lys og holde det for hver og en af os. Din visdom er stor, dine ord guddommelige. Jeg har næsten ikke ord til at beskrive, men en masse ord at skrive i tiden som kommer nu…
Anna

 

Jeg gav mig selv denne gave, en rejse tilbage. Tilbage til min barnlige sjæl og dens glæde ved at danse med ordene. Male de billeder med pen, jeg ikke kan med pensel. Du kæreste Eva, skaber det lysende rum, hvor alt kan holdes. Historier foldes ud og sjælsord bliver levende. Da papir og bånd var fjernet fra min gave til mig selv, holdt jeg igen min glæde ved fortællingen, min ungdoms glæde blev levende på ny, magien er vakt.
-Helle

 

Endnu engang har du sat rammen. Rammen for noget magisk. Et magisk sted, hvor alle får alt det de lige har brug for. Det blev et nyt eventyr, en ny historie, en ny fortælling – i overført og symbolsk forstand….Det var stort for mig hvad der skete hernede. Større end hvad jeg kan sætte ord på, men wauw…
– Nomi

 

Jeg har det som om jeg har været med i et eventyr. Et meget levende og nærværende eventyr. Hvor åbne hjerter, engle, alfer, gudinder, urkvinder og smilende søstre var medspillere. Men…det var ægte. Det var lige der og jeg var en helt naturlig og værdig del af eventyret. Et eventyr… en smuk buket af øjeblikke, som støttede mig i min indre proces i at byde min kvindelighed og min indre feminine gudinde velkommen i mit liv.
– Hanne

 

Vi nåede dybder og højder i os selv der ikke kan sættes ord på, men kun føles. Jeg fandt min mystik. Jeg fandt min opstigning.
– Synne

 

1000 tak for at du holder os, ser os, rummer os og bærer os. Det har været helt enestående og meget berigende for mig…
– Shelly

 

Tak for nogle fortryllende dage. En brik jeg manglede i mit hjerte er blevet sat på plas. Jeg er meget taknemlig…
– Maria

 

Af hjertet tak for denne mulighed, dette smukke hjerterum. Af hjertet tak for at bevæge hjerter, for god energi og englestøv. Af hjertet tak for at give mod, tro, lys og liv.
– Lea

 

Tusind tak for en fantastisk smuk rejse. At møde alle så ligesindede og alligevel så forskellige. Eva, du gør det så smukt og enkelt, giver os alle den juice vi behøver og nu flyver vi videre. Støttet, båret og med hjertet varmt og elsket.
– Lotte

 

Jeg sidder med hjertet i hånden og mærker det rum af kærlighed vi har været i disse dage. Et rum skabt og holdt af dig og huset. Et rum med plads til lys og mørke – til alt vi er. Et rum forbundet til det højeste og det dybeste…
– Gry

 

Hvilket fantastisk fortryllende væsen du er, du er lys. Du åbner så mange porte og stråler for å mange i mørket. Du er velsignet og så gavmild og mild, fuld af varme og kærlighed. Som du formår at favne os alle med på den fineste, naturlige og enkle måde…
 Louise

 

Du er så smuk og ren i din måde at holde os alle i hjertet. Det kan transformere sorgen, forkertheden og alt det fordømmende at blive mødt i sjælen…at blive set i sjælen i mødet med de kærligste øjene. Det mestrer du til fuldkommenhed.
– Annette

 

Tak, tak – af hjertet tak – for at se mig og se at det at være med her – i dette søsterfælleskab, i det hellige rum du skaber – vil hjælpe mig videre ud på den vej jeg ved jeg må gå…Vi har nu alle fået ilt til at sprede vores lys.
– Helle

 

Hjemmefra havde jeg følelsen af at dette ville blive den største gave til mig selv. Og jeg må sige DET er det. Det har været helt ubeskriveligt at opleve…jeg bærer det med mig hjem i hjertet som en uvurderlig kraft.
– Dorte

 

Jeg tager hjem med hjertet fuldt af kærlighed, sindet fuldt af ro og kroppen fuld af varme. NickieTak for det dejlige frirum du har skabt for os…og tak for din vejledning til at finde ind i mit indre.
– Anja

 

Allerede ved den første øvelse blev vi søstre. Eva skaber med sit rolige og blide væsen et rum, hvor vi kan VÆRE …Vi oplevede alle magiske ting i løbet af opholdet. Personligt fik jeg (flere) “ansigter” på min urkraft, og forstår nu på et endnu dybere plan, at intet er umuligt.
– Hanne Malcho

 

Indsigt, og et hjerte fyldt med kærlighed tager jeg med mig hjem. Tak for en kæmpe oplevelse, tårer og latter med mine smukke medsøstre.
 Susanne

 

Tak for et fantastisk retreat her i det skønne Alicante. Den langsomme, indadvendte energi. Fokus på både helheden og den enkelte. De fine, spirituelle øvelser og smukke indsigter og tegn, som jeg fik med mig hjem.
– Birgitte

 

Jeg er så taknemmelig for at have mødt så skønne kvinder, og oplevet den her meget fine og kærlige energi der var iblandt os. Jeg fik en følelse af at have fundet hjem, og genfandt min indre ro på en meget healende måde.
– Marlene

 

Jeg har allerede kunne konstatere at vingerne er vokset. Du skulle se, Eva – hvordan vi svævede igennem ankomsthallen i København, da vi landede igår – det var en fornøjelse. Derudover mødte jeg manden der bor i boligen over for mig på p- pladsen da jeg kom hjem. Han sagde – “Hvad er der sket med dig?” “Har du fået gjort noget ved dit hår eller hvad er det”? “Du ser helt forandret og anderledes ud”. Da sendte jeg jer mange kærlige tanker…
– Stina

 

Det har været en fantastisk oplevelse at være på Retreatet. Og det er ikke let at finde ord.. Det må bare opleves.
– Natasha

 

Skriv til mig på eva.ditlefsen@gmail.com – og und dig selv disse dage ❤