Anmeldelser – Og jeg vågnede

Og jeg vågnede bog

Her kan du læse alle de varme anmeldelser og læserreaktioner på min nye spirituelle roman ❤

button (2)

En skøn juvel

“Ét er at have noget på hjerte. Noget andet at være en god fortæller. Det er langt fra altid at disse to spor følges ad, men i Eva Andreas bog flyder de ubesværet sammen i en særdeles velskrevet og dybt vedkommende strøm.

Denne bog er en skøn juvel, finsleben og poleret med fineste nænsomhed af kvindehånd. Et levende spor væves mellem Eva som lille pige i et inderligt kristent trossamfund, der også rummer frygtens, skyldens og skammens skygger, og den voksne kvinde, der ryster sig løs af det velmenende, men for hende hæmmende menighedslivs snærende bånd.

Hun giver sit hjerte til sjælevennen Steinar, træder ind i troskabet til den levende kærligheds frie strøm og bevæges ud på den store opvågningsrejse. Det er sjældent at litterær sans, blomstrende spiritualitet og livsmod til at dele noget dybt vedkommende går så fint hånd i hånd som her.

Eva er en fuldstændig ubesværet fortæller. Hun er ven med ordenes verden, og lader dem lyse op indefra, så de bliver til levende åbninger med poesi, sanselighed og stille kraft. Det er en nydelse at være med på rejsen.

”Og jeg vågnede” er også et ukrukket, feminint livs-epos, der frisætter den naturlige fryd og hylder den kærlige mandlighed, bevidnet af en kvinde, der vågner op til sin visdom og sanselige fylde. Kærligheden er som en stille varm brise, der lidt efter lidt blæser hende ud i det fri, ledsaget af kvindelige manifestationer af guddommelighed.

Rejsen er en beretning om at favne sit eget dyb, sin underverden, og give den kærligt rum med samme ægthed som når man rækker længselsfuldt efter himlen. Det er et stort ja til at være her i verden.

Der er gavmild Kristusfylde, hengiven Mariasødme og dyb, vild elverdans i opvågningsrejsen, mens Eva gradvist vrister sig ud af de kristne dogmers koldsved og med stadig lysere lethed træder ind i det åbne land, hvor alt er muligt.

Og når bogen rinder ud på fineste vis, som glitrende sand, der slipper en åben hånd, ved man med usvigelig sikkerhed, at her begynder en ny, livgivende rejse.

– Søren Hauge, Forfatte og Spirituel Lærer

 

Et mesterværk

“Vågn op, vågn op, Ifør dig din styrke Zion, Ifør dig din festdragt…” står der på den første side. Eva´s bog kom PRÆCIS da jeg havde allermest brug for den.

Det er ikke bare en beretning om en enkelt kvindes rejse. Det er det også, men jeg mærker generationer af kvinder komme til orde på siderne. Så mange søstre, der af grunde jeg stadig ikke forstår, har været undertrykket og uden mulighed for at give sin stemme til kende.

Bogen er som et brøl, men blid som en fjer i vinden.

Bogen er som et sjælekram der heler gamle sår.

Den er så fint opstillet med skift mellem den lille pige og den voksne kvinde. I det feminine univers hvor intet er lineært og alt er organisk spinder trådene sig ind og ud mellem hinanden på mest elegante måde.

Hvor kvindelig vækkelse ikke er lig med, at vi skal hade det maskuline, men ære begge dele, der sammen udgør balancen og lægger stenene på vejen hjem. Hjem til essensen.

Vi får lov at komme med ind helt tæt på, i ægteskabet, moderskabet, rollen som datter, som søster, som Kvinde. Hvad er det egentlig der gør os til kvinder? Hvad forlanges der af os som pæne piger? Kan jeg vælge min egen sandhed til? Kan jeg holde til konsekvenserne af det valg?

Mange af os har stået i det valg og hvis du er tiltrukket af Evas bog, så vil jeg påstå at du kender dilemmaet:

Blive i sikkerheden og gå grunde eller vælge friheden, min egen sandhed, med alt hvad den fører med sig?

Med hjælp fra sine engle og arketype-energier breder Eva sin egen rejse ud for os, til inspiration og trøst for os der stadig går på stien og til tider vakler.

Jeg lever med Eva gennem hvert åndedrag igennem bogen.

Jeg mærker at det også er min historie som jeg læser mig igennem siderne.

Ikke mindst slutningen efterlader mig åndeløs et øjeblik. Jeg lukker bogen med en følelse af dyb styrke til at gå MIN vej. Ikke alene, men sammen, sammen med engle, med søstre, med mændene i vores liv.

Iført min festdragt af feminin glød.

Tak Eva. Din bog er et mesterværk og jeg ønsker den en fantastisk rejse ud i verdenen. Må den blive til inspiration for en hel generation af kvinder, til alle at rejse sig i deres styrke og ære deres egen sandhed.

– Synne Justesen, Writer, Speaker and Healer

button (2)

 

En dybt healende oplevelse

“Eva Andrea har skrevet den smukkeste bog om at vågne op i det “selvvalgte fængsel af trangen til at blive værdsat” og erkende, at den største kærlighedserklæring til livet og alle andre mennesker er at sætte sig selv fuldstændig fri.

Selvom det gør ondt at vælge sin egen vej og måske miste dem, hun elsker. Selvom sorgen over, hvor dyrt det koster at blive sig selv, truer med at trække hende ned i afmagtens afgrundsdybe kløft. Selvom skammens, skyldens og frygtens insisterende og overbevisende illusioner indfanger hende momentant undervejs, lykkes det hende alligevel at gå hele vejen ud i friheden med sin elskede sjæleven ved sin side.

Jeg elskede at læse denne bog om vækst, forandring, oplysning og transformation. Selvom jeg ikke er vokset op i en religiøs familie med mange regler og retningslinjer for det gode liv, men tværtimod har været faret vild utallige gange i ateismens grænseløshed, genkender jeg rejsen gennem skammens, skyldens og frygtens landskab.

Jeg kender til at “græde for alle de gange jeg har mistet mig selv, alle de gange jeg har lukket hjertet for mig selv, alle de gange jeg har hadet og afvist mig selv, alle de år jeg har troet jeg var lykkelig, uden at være det dybest inde.”

Det er dybt medrivende at bevidne Evas frigørelsesproces på alle områder af kvindelivet; være med gennem sjælens mørke nat, mærke både angsten over at være afskåret og adskilt og den boblende lykke over at genkende og favne den strålende essens i et andet menneske, få indblik i den ubetingede kærligheds utallige facetter og forstå på et dybere plan, hvordan vores alle sammens hverdagsliv er en alkymistisk gryde.

Det er ikke i tilbagetrækningen fra livet, vi for alvor finder den sande oplysning. Det er lige midt i hverdagens larm, rod og kaos, at vi for alvor må erkende, om vi reelt er vågnet eller stadig sover tornerosesøvn. Denne bog er en dybt healende oplevelse. Læs den!

– Sophia Carolina Carena, Numerolog og Mindset Mentor

 

En vejviser tilbage til ånden

Det smukkeste og mest betagende jeg længe har læst – hvert ord rører mit hjerte og varmer min sjæl…

Denne bog er særlig vigtig for os alle at læse. I en tid hvor ånden har forladt samfunds normen, er det så vigtigt med vejvisere tilbage til noget der er væsentligt for at blive hele mennesker igen.
Eva’s bog er i høj grad sådan en vejviser tilbage til ånden. Det er en rørende bog om de dybeste emner i os mennesker.
At turde stole fuldt ud på den universelle kærlighed vi kommer ud af og slippe vores indre monstre på vejen.
Eva beskriver det med en poetisk lethed, der former hjertets tillid på vejen, så man ikke kan andet end gå med.
Og hvis ordet Gud forstyrrer dig i fortælllingen, så sæt kærlighed ind i stedet og denne bog vil give ikke bare mening men retning for så mange sjæle der længes efter at finde hjem.
Inklusiv min sjæl som følte sig varmet, berørt og dybt beriget af denne fine bog
– Flora Skouboe Eriksen, Mindfulness Akademiet

Filterløst og uforfalsket

“Som i et moderligt favntag drager Eva Andrea os omsorgsfuldt tæt til sit hjerte og lader os se derind.

Filterløst og uforfalsket tager hun os med ind de mest sårbare steder og deler sin rejse ind i opvågningen.
En rejse der byder på smukke spirituelle oplevelser og stor kærlighed, men også dyb smerte, svære erkendelser og sorgfuld afsked med det der var.
Der vil altid være smerte i opvågningen, men med Eva Andreas bog i hånden vil det føles mindre ensomt.”
Anja Steensig, Writer and Speaker – The Art of Compassionate Living

En ufattelig vakker bog

“En ufattelig vakker bog. Læs den og lad Eva Andreas magiske univers berøre dig langt ind i hjertet.”

Jannecke Øinæs, Wisdom From North

 

button (2)

 

Læsegruppen skriver til Eva Andrea

En lille håndfuld kvinder har læst manuskriptet allerede – og deres oplevelser med bogen har været stærke. Se her et uddrag af deres tilbagemeldinger…

Det har været befriende, overvældende og meget berigende at læse din bog. Tårerne har trillet stille ned af mine kinder imens jeg har læst de fleste sider. Jeg har genkendt. Mærket dig, været med dig på din opvågningsrejse, og nydt hvert et skridt du har taget på vejen ind i din helhed. Jeg har mærket sorg, glæde, lyst og sårbarhed i en kærlig blanding. Og da jeg læste de sidste sider strømmede friheden igennem mig… Bogen har kærligt omfavnet min sjæl, og healet noget i mig.
– Sofie

Så blev jeg færdig med bogen, sidder med gråd og taknemmelighed i kroppen og føler min rejse først rigtigt er begyndt nu.
– Benedicte

En smuk og fortryllende fortælling om opvågning…gennemsyret af kærligheden, lyset og hjertets sandhed. Bogen lagde sig i min aura. Da jeg havde læst to tredjedele, var jeg af arbejdsmæssige årsager nødt til at lade den ligge, men jeg mærkede, at jeg bar den i min aura. Den fyldte 10 – 15 cm hele vejen omkring mig. Pudsigt, for det har jeg ikke prøvet før.
– Hanne

Jeg har nu læst din vanvittigt smukke bog; hvilken inderlig, sanselig og magisk fortælling! Det vækker dyb resonans i mit eget hjerte. At læse din bog, var som at danse igennem essensen af mit eget livs fortællinger, som dog er vævet sammen af helt andre historier.
– Cecilia

Fantastisk læsning! Jeg havde slet ikke lyst til at lægge manuskriptet fra mig…det er sådan én, hvor man bare vil have mere.
– Vanilla

Jeg lod mig føre afsted ord for ord, linje for linje …Tusind tak, kære Eva, for at du fandt din indre power, at du lod ilden brænde til glæde for så mange kvinder der nu kan finde vores lys i dine fodspor.
– Helle

En særdeles vågen aften i aftes… og der har været helt stille i mit hoved bagefter. Her til morgen har jeg bedt om, at jeg gerne vil åbne mig igen, tage imod, sige ja til vejledning, til vejen, til at mærke og høre – og måske se… Tak Eva! Jeg har ikke så mange andre ord lige nu end tak.
– Lise

Den var svær at slippe. Jeg kunne mærke dig både indefra og udefra. Det gav mig bekræftelse, forståelse og adgang til nye dybder i min egen proces.
– Susanne

Jeg slugte bogen på kun en aften – eller var det omvendt? Som en kalden dybt indefra, forhindrede mig i at lægge den fra mig. Den pirrer til noget dybt i mig som jeg endnu ikke helt har turdet favne. Bogen har givet mig en bevidsthed om at den indre kalden ikke skal ignoreres og at der kan komme noget meget smukt ud af den.
– Helle

“Jeg vidste, imens jeg læste, at jeg vil vende tilbage til flere af passagerne igen og igen.”
– Mette

I den uges tid jeg har befundet mig i bogens verden, har jeg undergået en forvandling…der er sket noget i mig. Nu føler jeg mig FRI i de ting jeg gør. Ny fornemmelse som gør mig stærk. Og jeg ved med sikkerhed at jeg vedbliver at være fri. Jeg føler virkelig jeg er vågnet.”
– Grete

“Har læst de første 30 sider og jeg kan ikke stoppe! Gider en eller anden komme og lave mad til mine børn? Jeg har ikke tid. Jeg læser.”
– Synne

“Jeg blev sendt på en smuk rejse, hvor alverdens følelser blev vækket i mig! Bogen er en smuk historie som både kan læses og nydes, men samtidig vække en stor proces, måske endda en begyndende opvågning, hos læseren.”
– Nickie