#Er du i opvågning? · #Soul Chocolate

Englen i skoven (Og en usædvanlig giveaway)

Min dybt personlige roman, har indtaget vågnende kvindehjerter over hele Norden. Dagens uddrag er valgt af læserne – til fejring af 1 år med Og jeg vågnede: Se den usædvanlige giveaway nederst…

og jeg vågnede profil

“Det er en kold dag på Herregården. Ilden buldrer i kaminen. Steinar og jeg sidder i køkkenet med en rød morgensmoothie og dagens emails. Vi ser stille på hinanden, holder blikket. Den sidste mail har lige væltet vores tilværelse. Vi har mistet mange hundrede tusinde kroner, der var bærende for vores nyvundne økonomiske balance. “Lad os gå en tur i skoven, Eva,” siger Steinar så og holder mig ind til sig, hvisker ned i mit hår “I skoven får vi altid svar …” Jeg nikker ind mod hans uldne trøje, hører hans hjertes slag.

Over markerne, ned mod skovbrynet. En hare springer over marken. Vi går tur hver dag og har vores yndlingsrute på stierne, over den lille bro ved bækken og rundt i bøgeskoven. Idet vi går ind gennem skovbrynet kommer en gammel, hvidhåret mand gående imod os på den smalle sti. Han ser venlig ud.

Ti meter fra os, går han brat af stien og stiller sig med ryggen til os, mens han ser på et træ. Det er en lidt besynderlig opførsel, men han udstråler kun venlighed, så vi fortsætter ned mod broen ved bækken.

“Hvis vi bare kunne se kærligheden omkring os og de usynlige hjælpere, vi har, ville vi slet ikke være bekymrede,” siger Steinar og klemmer min hånd. Han smiler, bøjer sig ned og samler den fineste, hvide fjer op. Holder den leende op i luften: “Se selv skat, her har været en engel!” Jeg ler med og ryster på hovedet af ham … En ting er, at jeg har mærket og oplevet englenes tilstedeværelse, men at de går rundt og drysser med fjer, er jeg nu ikke så sikker på.

Næste fjer ligger en meter længere henne på vores rute, ren og uberørt, som er den netop faldet. Vi samler den op. To skridt længere henne ligger den næste og så den næste og så igen. Sporet af fløjlsbløde hvide fjer fortsætter hele vejen rundt på vores rute. Med et eller to skridts mellemrum. Vi ser efter i skovbunden på begge sider – hvor er fuglen?

Hver gang stierne deler sig, ser vi, at de hvide fjer fortsætter på vores rute – og kun på vores. I en halv time går vi, til vi er tilbage ved broen og bækken. “Tak,” hvisker jeg, mens tårerne får frit løb. “Tak.” Jeg fylder lommerne med fjer. Og vi går over broen. Der er ikke så meget at sige. Vi har fået et tegn. Vi er beskyttede og vejledt på vores sti. Også selvom det ser sort ud lige nu.

På vejen ud af skoven kommer den gamle, hvidhårede mand igen imod os og går tæt forbi os på stien – også denne gang uden at se mig i øjnene. Da vi kommer ud af skoven, siger jeg til Steinar: “Det var mærkeligt, der var han igen, den gamle mand.” Og han ser overrasket på mig: “Jeg så ham ikke.”

Først senere den samme aften forstår jeg dagens oplevelse. Engle i menneskeskikkelse vil undgå øjenkontakt, for ellers vil vi genkende dem. Manden i skoven var en engel. Og uanset hvordan de hundredvis af hvide fjer er landet på vores sti, var det et tegn på kærlighed og støtte. Som vi får mere brug for, end vi aner….”

Få bogen i landets boghandlere eller bestil til din postkasse her

eva i regnbuekjole

GIVEAWAY – FÅ EN EVA-ANDREA-PAKKE

Jeg elsker at forære meningsfulde personlige gaver. Og jeg har lyst at fejre et år med Og jeg vågnede, på en særlig måde…

  • En bøn, skrevet KUN for dig (Du kan skrive til mig, hvis der er noget særligt du vil at den skal handle om).
  • Og så får du en overraskelse – En symbolsk ting som jeg lytter ind til hvad skal være.

Glæder mig til at sende den personlige pakke – til den smukke sjælesøster der vinder ❤

TUSIND TAK FOR ALLE HJERTEVARME, SMUKKE KOMMENTARER – DEN HELDIGE VINDER BLEV METTE ROSEN ❤

Og så må jeg bare sige TAK til alle vidunderlige læsere, der har taget bogen ind, oplevet healing, genkendelse og forløsning – og er med til at bære bogen videre ud til andre vågnende sjæle.

Det er en bølge af kærlighed og lys vi skaber sammen…

Xx

Ny signatur jpg

 

 

 

 

35 thoughts on “Englen i skoven (Og en usædvanlig giveaway)

  1. Hvor er det smukt og TAK fordi du deler dine oplevelser 🙏🏻❤️

    Jeg vil glæde mig til at læse meget mere i din skønne bog ❤️

    Like

  2. Kjære Eva når eg tenker på deg og boken din er ordet tillit eg lander på.❤ En tillit til at veien blir til mens du går.

    Like

  3. Hjertelig tillykke med det første år. Jeg nærer dybsindig beundring for dig og det arbejde du udfører.
    Ang. bøn så bad jeg selv den forgangne uge, hvor jeg havde overset en lungebetændelse som blev så grim, at jeg blev fragtet hospitalet med ilt. Jeg følte en nær kontakt med højere/Gud ved to-tiden om natten. Jeg vil gerne have min vejrtrækning tilbage, min stemme tilbage. Jeg ønsker ikke mere at råbe grimme ord til mine børn i stressede situationer, men guide dem med kærlighed. Jeg ønsker at leve produktivt, trække vejret dybt så det giver energi, ikke forhastet for at skynde mig videre uden grundighed og nærvær og mindfulness.
    Du ønskes fortsat masser af glæde i livet.

    Like

  4. Tillykke med det første år. Tak for al inspirationen, især i en tid der for mig går alt for stærkt.
    Skøn giveaway ❤

    Like

  5. TILLYKKE✨🌱☀️Tak for dig. En E-A-P lyder som en giveaway/et bud, af den slags, man gerne vil være modtager af ❤️🙏🏻

    Like

  6. Tak🕸
    Sikke smuk fortalt❤️
    Jeg bruger skoven🌳 rigtig meget og hører om flere og flere der heldigvis har fundet tilbage til glæden, energien og det livgivende i at bruge moder natur🌳🦔🕊
    Tak for dig

    Like

  7. Kære Eva Andrea
    Den du Er og din måde at være og være i verden på gør en mærkbar forskel i mit og dem omkring mig’s liv 🌈🤗💞
    I kærlighed ❤️
    Anette

    Like

  8. Kære Eva Andrea ❤ Jeg "mødte" dig første gang i Helene Philipsen og Maria Louises udsendelse om kærlighed for nylig, og blev SÅ betaget og meget bevæget af dig. Jeg har bestilt din bog – og glæder mig helt vildt til at læse den! Hvis jeg skulle blive så heldig, at du vil bede for mig, er mit store ønske at få den tåge i min hjerne, som jeg har haft i rigtig mange år, til at lette. Love you ❤

    Like

  9. Skønneste Eva💖
    Din bog rør mig så dybt. Du har den mest fantastiske måde at skrive og formidle på. Tusind tak fordi du deler så rigt af dig og er en uvurderlig støtte for så mange kvinder i opvågning🙏. Og jeg vågnede er magisk og jeg glæder mig uendeligt til den flyver ud i verden💓

    Like

  10. Stort tillykke med 1 års dagen. Det er den dejligste bog. Bogen er forhåbentlig vokset i oplag, men det er ganske vist, at du er vokset formidabelt. Kærlighed til dig

    Like

  11. ♥️ Jeg har gåsehud og tårer i øjnene over jeres oplevelse ♥️ Den giver mig håb i en svær tid, hvor tilliden og kærligheden kæmper mod mørket. Tak for dig 🌟♥️

    Like

  12. Kæreste Eva
    Stort til lykke med 1 års jubilæet for udgivelsen af ‘Og jeg vågnede’ og af hjertet tak for at vække i mig, at det er tid til at læse den igen ❤
    Tak for at sprede dit lys.

    Like

  13. årh I to skønne mennesker, hvilken rørende og bekræftende oplevelse. Så smuk og varm fylder den mit hjerte med omsorg og lys. Måtte alle opleve den nærvær og kærlighed I har for hinanden

    Like

  14. Hver gang jeg modtager mails fra dig eller læser noget som det ovenstående, så føler jeg mig selv vakle mellem min rationelt tænkende hjerne og noget andet jeg ikke helt kan beskrive. Du vækker nogle virkeligt interessante tanker og følelser, som jeg ikke synes, at jeg magter at rumme, fordi jeg flyver rundt i livet i en alt for høj fart. Jeg ville helt sikkert kunne nyde godt af en gave fra dig ❤️

    Like

  15. Kæreste dig Hjertelig tillykke med det første år En engel så smuk du er du lyser op i alles hjerter Tak for dig Bøn Lad kærligheden lyse over min Søn og hans børn de har så meget brug for at være noget mere sammen De Kærligste Hilsner Anna

    Like

  16. Kære Eva
    Tak fordi du sætter ord på det guddommelige i hverdagslivet, så mange får øjne til at se og hjerter der fyldes af lys. Det er fantastisk at leve i en tid hvor flere og flere taler om engle og mærker dem. Især fordi de altid har været der for at guide os. Vi skal bare mærke efter.
    Og føle kærligheden i mødet med næsten, den der lille gnist af forståelse og genkendelse i et andet menneskes øjne,at dele livsenergi og åndelig evighed i nuet.

    Like

  17. Kæreste Eva ❤
    Først at tage dit online forløb, så at læse din bog og dernæst den skønneste retreat i Allicante har haft stor betydning i mit liv 💚
    Du har med dit smukke lys tændt en lille gnist i mit mørke som jeg Ikke kan helt kan beskrive ❤
    Jeg ville elske at få en bøn fra dig, så jeg måske en dag kan blive lige så modig som dig og bare stå der i mit eget lys 💚
    Du er for altid i mit ❤
    Kærlig hilsen Annette 💚

    Like

  18. Tænk at allerede et år er gået siden jeg fik mulighed for at læse Evas fuldstændig helt unikke bog, så fuld af visdom, kærlighed, åbenhed og nysgerrighed. Tillykke smukke sjæl for alt du er og giver❤💓💃

    Like

  19. Din bog er en af mine favoritter – sammen med “Alkymisten”, i øvrigt 🙂 Englen i skoven er et af de kapitler, jeg holder allermest af…

    Like

  20. Jeg ville elske å vinne en Eva Andrea-gave 😀 Jeg håper ikke jeg er for sent ute til å være med i trekningen nå… Boken og din historie er bare helt fantastisk! Jeg får lyst til å ta den frem på nytt ❤ Smukke deg ❤

    Like

  21. Tillykke med bogens 1 år 🇩🇰 Du skriver fantastisk, og det har været så dejligt og spændende, at høre om dine oplevelser i de interviews, som du har lavet på det seneste ❤

    Like

  22. Gratulerer så mye med 1 års jubileum❤️. Jeg gleder meg til å lese boken din, den står på ønskelisten💃🌸. Takk for all kjærlighet, alt lys og varme du deler💫🙏😍. Giveaways er alltid nice💖. God klem 😘

    Like

  23. Har selv været og er stadig i gang med min opvågnen igennem det sidste års tid. Det er den vildeste rejse, og når man så falder over nogle der har været i gang i længere tid og læser deres beskrivelser, så kan det være som at blive taget i hånden, mens man får fortalt det, man endnu ikke selv kan beskrive med ord.
    🙏🏼❤️

    Like

  24. Tak for dette uddrag. Nu føler jeg mig draget af den – må få fingrene i et eksemplar. Og hvilken fantastisk idé med en personlig giveaway. Den ville jeg elske at vinde 🙏😍💚

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s