#Soul Chocolate

Da elverkvinden vågnede

kvinder

Da hun trådte ind i strandhuset, havde hun ikke forestillet sig at hun 3 dage senere ville træde nøgen ind foran de andre kvinder.

Hun hilser forventningsfuldt på kvinderne der kommer dryssende, pakker ud, lader havluften fylde lungerne og ser ud over Middelhavet.

Det vil blive nogle særlige dage. Det mærker hun. Som hun står i vinduet og ser ud over havet fornemmer hun, at noget i hende er klart til at blive forløst.

Hun har været på vej hjem så længe. Længslen efter at komme helt ind til sjælskraften, der har fået hende til at melde sig til. Hun tager en dyb indånding og ser solen glitre i havet foran sig. En lille frygt dukker op – hvad hendes omgivelser derhjemme mene, hvis hun træder helt ind i sit lys?

Den anden morgen, står hun op med solen. Noget drager hende. Idet hun træder ud af dørene, ser hun flere af kvinderne sidde spredt over stranden. I stilhed. For at tage imod solen der står op i horisonten. “De ligner engle”, tænker hun og tårerne strømmer, som hun går ned og slutter sig til sine medsøstre. Hun deler oplevelsen i morgencirklen og de andre fortæller hende, at hun selv lyste som en engel da hun trådte ud i morgenlyset.

hænder

Dagene går, og noget bevæges i hende – som i de andre kvinder. Langsomt, men sikkert. Nye indsigter lander som fjer. Hun begynder at se sin skønhed og storhed. Og da den sidste aften kommer, er det som om ægget revner, hun må lytte til det. Det er tid til at træde ud i lyset.

På programmet står der Gudindeaften. Det er festaften. Og man skal komme klædt i noget man føler sig gude smuk i. Dagen forinden står hun på badeværelset, efter badet og hendes roommate siger – “der har du jo din gudindedragt”, og de ler. Nu er det som om hun ved, at det er noget hun skal lytte til. Selvom det er usædvanligt. Og hun beslutter at give den erkendelse videre, som en overraskelse.

Når der kaldes til samling nedenunder træder hun med bankende hjerte ned ad trappen til stuen, hvor kvinderne står klar i sine kjoler. Hun har blomster i håret, der falder ned ad hendes nøgne ryg.

Der bliver stille i stuen. Man hører kun musikken der stadig spiller – det er som om kvinderne intuitivt forstår.

De stråler hende imøde, og åbner cirklen så hun kan træde ind i midten. Helt som hun er skabt. Uden tilsløring, uden maske, bare kvinde. Elverkvinde. Og det er smukt og sært og lige som det skal være.

cirkel

Senere samme aften, efter middagen er der lyscirkel-cermoni på stranden. Det er fuldmåne. En stærk vind fejer ind fra havet og truer med at slukke de blafrende lys. Der bliver bedt en velsignelse, og alle tegner en hellig cirkel omkring sig selv i sandet.

De andre står med lukkede øjne og lader kroppen danse sin egen urgamle dans, de nynner stille. I hvert sit rum. Men hun kan ikke danse, der er noget der holder hende tilbage. Hun svajer bare stille fra side til side. Lytter til vinden.

Så begynder en af kvinderne at synge, en sang der klinger af tusinder af år, en sang der går gennem generationer af kvinder, uden ord – bare en kaldende lyd der stiger og falder, lokker og kalder.

Det er som om noget giver slip, mens hun lytter – hendes krop begynder at danse en ældgammel dans, som hun altid har kendt men først husker nu.

Hun bøjer sig ærbødigt mod moder jord, henter energien fra jorden i hænderne – løfter den hen forbi hjertet og op mod den fulde måne, tager himmelenergien med ned til jorden, i store kraftfulde bevægelser.

Igen og igen, danser hun dansen der forbinder himmel og jord i hende. Tilsidst er det som om hun henter skyggerne dybt inde og løfter dem op mod lyset, så de opløses af vinden.

Igen og igen.

De andre er stille nu, har sat sig ned. Men hun kan ikke stoppe – hun er nødt til at danse sin dans, synge sin sang, bære sit lys. Og den feminine energi lyser over hende i mørket som en stråleglans.

En ny kvinde pakker sin kuffert og rejser hjem, med en skat i hjertet, der vil støtte hende videre på sin sjæls vandring og alt hvad hun skal udfolde. Kraften der lå under overfladen er forløst. Hun sagde ja. Og hun blev indviet.

Denne fortælling er bare en af de mange fortællinger jeg kunne have delt fra StandhusRetreatet i sidste uge. Alle kvinder havde sine smukke, healende, transformerende oplevelser. Denne blev ved at hviske til mig, og deles efter aftale med den smukke sjæl, der oplevede den.

P.S. Der er to pladser til næste Strandhus Retreat – se alt om det her – og skriv til mig hurtigt hvis du vil med ❤

 

4 thoughts on “Da elverkvinden vågnede

  1. Om jeg ikke havde lovet mig selv væk til anden side på disse datoer, ville jeg straks kæbe en billet (af den pulje penge, der ikke flyder i lind strøm pt). Glæder mig over muligheden og til den bliver min tur❤️🍀💃

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s