#Soul Chocolate

Og jeg vågnede – Smugkig

Her er et smugkig i min nye bog, Og jeg vågnede. Den sandfærdige beretning om min forunderlige og til tider smertefulde opvågningsrejse. Læsegruppens oplevelser med bogen har været vidunderlige og dybt berørende. Og nu begynder testemonials fra de fineste spirituelle forfattere og undervisere at strømme ind. Du skal have et lille smugkig, fra da rejsen startede…for længe, længe siden. 

En flig løftes

“I lang tid har jeg villet dele lyset. Kærligheden. De vidunderlige oplevelser – og holde mørket for mig selv. Skylden, skammen, frygten, hvem vil vel høre om det? Og dog ved jeg at lyset og farverne kun træder frem af mørket. Derfor vil jeg dele min historie, dreje mit kalejdoskop, og fortælle historien om min opvågning og rejse ind til helhed og kraft.

Det er en verden af mørke der bliver til lys, af former der skifter og farver der bliver mere strålende. Mere og mere virkelig – selvom ikke alt er synligt for det blotte øje.

Den synger i mig, nynner, råber og hvisker. Historien. Så hvor begynder den? Den begynder i en glidende drejning af livet, der en nat kulminerer i et syn.

Melody ligger ved mit bryst og drikker. Jeg sover uroligt. Bunkerne af ubetalte regninger, breve med store bogstaver i rødt fra kreditorer, nye ord som Tvangsopløsning og Fogedretten vokser ind i drømmen, indtil de forvandles til fire mørke skikkelser, der drager Steinar med sig og har ondt i sinde. Jeg prøver at holde fast i ham, men de er for stærke og han forsvinder ud af mit synsfelt, mens rædsel fylder hele drømmen med begsorte flaksende skygger. Jeg skal til at skrige.

Brat vækkes jeg og sætter mig op i sengen, stadig fugtig af sved og med hamrende hjerte. Det er som om noget har trukket mig op at sidde. Jeg er lysvågen. Mere vågen end jeg nogensinde har været.

Det er for at han ikke skal ophøje sig, lyder en varm rungende røst i rummet.

Sammen med ordene hører jeg en lyd. En tone, der indeholder alle toner i verden – altomfavnende og gennemtrængende kærlig. Som om jeg hører alle Universets melodier på en gang. Lyden omslutter mig og hele det mørke soveværelse, hvor Steinar og den lille sover trygt ved siden af mig.

Alle former i rummet er der stadig, men de dirrer og jeg sanser både min egen og de andre fysiske former som ren sitrende energi. Tårer drypper ned på min natkjole. Jeg sidder i lang tid. Fuldstændig tryg. Omsluttet. Elsket.

Jeg ved dybt i mit væsen at dette er det mest virkelige jeg har oplevet i mit liv. Dimensionen jeg mærker her, er altid tilstede, men jeg har bare ikke kunnet opfatte den før. Klar, umådelig kærlighed.

Efter en stund klinger oplevelsen af, og jeg gemmer ordene i mit hjerte. De giver dyb mening for mig, der har lært det meste af det nye testamente udenad gennem min opvækst. Ordene er fra Paulus, der fortæller at der blev givet ham en torn i kødet, en Satans engel der slog ham i ansigtet. For at han ikke skulle ophøje sig.

Så for mig er det et budskab om at der ligger en stærk kærlig mening, under det smertefulde vi oplever. At vi skal lære om magtesløshed, for at lære sand medfølelse med andre.

I månederne efter mødet med den guddommelige kærlighed lyder tonen stadig i mit blod. Den ruller gennem mine årer, mens drømmehuset går på tvangsauktion, strømmen slukkes, de sidste flasker pantes og ukendte mænd banker på døren med breve i hænderne og rynkede pander. Den himmelske tone vugger mig igennem alt sammen. I et gyldent lys.

Et skift begynder. Midt i alt det svære. Oplevelsen går som et jordskælv gennem mit sinds fundament, og det er ikke til at stoppe. Min overbevisning om Gud slår de første revner.

Hvordan kan det være at jeg møder en så uendelig kærlighed, der kan omfavne og gennemtrænge alt? Hvorfor er der ikke ingen frygt, dom, skam eller skyld? Jeg har jo lært om en Gud der er kærlig og dog meget streng og alvorlig. Jeg har lært at frygte en Gud, der hader mange sider af mit menneskelige væsen. Men den kraft jeg mødte den nat var ikke sådan. Den var helt igennem omfavnende.

Jeg mindes en pige der så sin engel, en pige der kunne dø for at se på stjernerne. At en æterisk tid begynder er jeg endnu ikke klar over.”

 

Hvad betyder det for dig at læse med? Skriv til mig herunder…

Allerkærligst

Eva Andrea (1)

korrektminiaturetilblogForfatter af Og jeg vågnede, Bestil bogen her

 

41 thoughts on “Og jeg vågnede – Smugkig

    1. Som skrevet på FB vil jeg utrolig gerne komme i betragning. Teksten nærmest taler til mig – Jeg bliver virkelig nødt til at læse den. ❤❤

      Like

  1. Wow, hvor skaber den smukke/barske og meget historiske tekst billeder i mit sind – så smukt – og jeg glæder mig til at læse mere ❤

    Like

  2. Lyset, kærligheden, troen og modet til at være stærk, stå stille og lytte midt i kaos. Wau, sikke en rejse… Glæder mig til at læse mere ❤

    Like

  3. Smukke ord om den dybe kærlighed vi alle kender i en fjern fjern afkrog af vort sind, men alligevel ikke rigtig kan finde ind til. En kærlighed vi længes efter, men som afslører sig lige så stille gennem livet og som jeg så i øjnene på min bedstefar ❤️🙏

    Like

  4. ❤️❤️❤️ Du ved hvor meget jeg glæder mig 🙏
    Jeg er allerede helt opslugt af ordene og oplevelsen. Vil. Have. Mere. Nu! 😘

    Like

  5. Tak for smugkigget, Eva! Det var lige det der skulle til i dag ❤
    Den tone kender jeg også godt, tak for ordene og bevidstheden om den 🙂
    Nu glæder jeg mig endnu mere til bogen kommer til august!

    Like

  6. Eva, hvor er det bare smukt, rørende og inspirerende. Jeg har tidligere, selv haft spirituelle ‘kald’, men der har længe været lukket ned for det. Jeg kan ikke vente med at læse om din rejse, som måske kan hjælpe mig tilbage til at åbne op og have tillid til det, der kommer til mig <3. I kærlighed, Pernille

    Like

  7. Så fantastisk at følge din rejse Eva ❤ – genkender så mange momenter iden – deler din taknemmelighed ❤ – glæder mig til din kommende bestseller ❤

    Like

  8. Aj hvor fantastisk! Har fulgt dig og Steiner igennem flere år og kender lidt til jeres historie, som minder meget om min mands og min. Glæder mig helt vildt til at læse den. 😘💗

    Like

  9. OM jeg gleder meg til at lese videre. JA et stort rungende JA. Du rører meg så dypt, du kommer så tett på min sannhet, min virkelighet, mitt helvete, mitt paradis. Jeg går med deg fra ensomheten og inn i fellesskapet, hvor vi møtes med kjærlighet og sjelen rommes ❤ Takk for deg ❤

    Like

  10. TAK❤️🙏🏻Smukt og levende kærligt beskrevet – mærker kærligheden – lyset 🌟 og alt det du udstråler ✨✨✨Glæder mig til at læse bogen 🙂 Så sanseligt og billedligt smukt …. mmmmmmhhhhhh😀

    Like

    1. Tak kære Gry! DU var den heldige vinder af lodtrækningen ❤ Så send mig bare din adresse på mail (eva.ditlefsen@gmail,com) Så får du bogen i postkassen i august ❤ Glæder mig til at dele den med dig! kærligst Eva

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s