#Er du i opvågning?

3 gode grunde til at møde barnet sjæl til sjæl

20170702_213155Det kan være svært at forklare andre. Og det er ikke altid du måske har ord for det du mærker. Jeg snakker om dig der er mor i opvågning. Dig der begynder at se og forstå dit barn på en ny måde – fordi du er begyndt at blive bevidst.

Du begynder at lytte mere indad i situationerne med dit barn – hvor du før måske bare reagerede blindt eller fulgte en håndfuld principper, der gav mening for dig. Det skift har jeg selv oplevet – og det er også hvad jeg hører, fra andre mødre der er i samme indre proces.

I dag vil jeg dele 3 ting med dig, der kan hjælpe med at sætte ord på, hvorfor du gør som du gør. (Og iøvrigt kan være gode at have i baghånden, når du skal forklare svigermor eller veninderne, hvorfor du opdrager på en anden måde).

Det kan nemlig føles lidt ensomt. Og kan i begyndelsen virke lidt sværere. Fordi du giver slip på dine overbevisninger om, hvordan det bør være. Og i stedet begynder at læne dig ind i din indre visdom – der taler til dig øjeblik for øjeblik.

SÅ. Lad os se på det 😉

#1  Jeg har vendt linsen om

Jeg læste for nylig Dr. Shefalis anerkendte nye bog om bevidst forældreskab. Hun brugte et utrolig enkelt billede at beskrive bevidst forældreskab med.

“Det er som at vende linsen om – så i stedet for at se på barnet først, så ser vi ind i os selv. Så vi får pudset linsen og kan se vores barn klart” (frit fortalt efter min hukommelse her..)

Og det er netop hvad du gør, når du i situationen med dit barn begynder at vende dig indad og betragte de tanker og følelser der instiktivt vælder op i dig.

Det kan godt være det bare tager et par sekunder.

Men det er nok til at du bliver bevidst.

At du rumme den indre smerte du føler, fordi barnet ved sin adfærd har trykket på et smertepunkt i dig der skal heales.

Og derefter kan du virkelig lytte og forstå med hjertets øjne og ører – hvad der ligger under dit barns adfærd, så du kan hjælpe direkte og kærligt, ud fra hvad du ser.

# 2  Jeg lærer mit barn at mærke sig selv fra øjeblik til øjeblik

Jeg har selv oplevet at folk ikke altid forstår hvad jeg gør og hvorfor det virker 😉 Jeg har sluppet mange ideer og principper og nedarvede mønstre – og navigerer efter mit indre kompas. For mig betyder det få og enkle grænser som har med værdier at gøre – og ikke hvad naboen eller “de andre” gør, men hvad der giver genklang i de værdier der er vigtige for os.

Og både indenfor grænserne og ellers handler det om at møde barnet med nærvær og bevidsthed, øjeblik for øjeblik. Det giver en dyb hjertekontakt og børn der trives og bliver selvstændige og hviler i sig selv.

Det er som om du hjælper dit barn til at lytte til sig selv og sin indre visdom – når du selv vover at være i den åbne tilstand som mor.

Dit barn lærer mere af hvad du gør end hvad du siger – og det at turde lytte til sig selv og mærke sine grænser, fra øjeblik til øjeblik. Sådan viser du en vej for barnet til at gøre det samme.  Og det lærer dem at være i kontakt med sig selv og hvad de mærker i sig selv.

bitton2

# 3 Jeg har valgt at opdrage ud fra kærlighed og ikke fra frygt

Så snart vi bliver bevidste i en situation med vores barn, kommer vi i kontakt med vores hjerte. Al bevidsthed er kærlig. Rummende. Ubetinget. Og giver vores barn  oplevelsen af indre værdighed og værdi.

Er vi ubevidste kommer vi let til at reagere ud fra frygtrelaterede følelser; hvor vi tager afstand, dømmer, kritiserer, bebrejder og skaber skygger af skyld og skam i barnet.

På kort sigt kan et barn der opdrages ved brug af skyld og skam og frygt, blive yderst velopdragent og tilpasset. Men det er en tikkende bombe af ophobet smerte, der på et eller andet tidspunkt brister. Enten ved at barnet vender smerten indad som selvhad og tristhed, eller udad i form af oprør og måske destruktiv adfærd.

Så. Det kan godt være at det kræver mere af os at være bevidste og vælge kærlighedens vej i stedet for frygtens, der umiddelbart kan virke mere effektiv. Men ser vi på udviklingen af hele og autentiske børn – så er der al grund til at vi lytter til den indre længsel efter at møde barnet med nærvær og kærlighed.

Jeg håber at du finder hjælp og støtte ved disse tre perspektiver. Det er en smuk vej du er på – og du er ikke alene, selvom det af og til måske føles sådan…

At være bevidst er en daglig øvelse – der bliver lettere og lettere. Også selvom det ikke altid lykkes os som vi ønsker det (for vi er nu engang mennesker) Skiftet sker stille og roligt over tid.

Så glæd dig over at du er på vej – og vær blid mod dig selv i processen ❤

I kærlighed

Eva Andrea

korrektminiaturetilblogForfatter af Og jeg vågnede. Bestil bogen her

P.S. Hent din gave fra mig her: Min indre kraftcirkel – Audio 

11 thoughts on “3 gode grunde til at møde barnet sjæl til sjæl

  1. 💚 min datter er nok ikke bevidst om at det er det hun er på vej med. Altså opvågning. Glæder mig over hendes tilgang til deres lille søn på fem måneder.
    Går varsomt med min indsigt – men sangbogen ville være et skønt redskab til dem/os.
    Kh Jytte

    Like

  2. Det betyder uendelig meget at være en del af fællesskabet i gruppen undervejs i forløbet, at opleve at man ikke er alene. At dele sin rejse med andre og at følges ad i sin opvågnen ❤

    Like

  3. Det kan føles ensomt og svært og udfordrende til tider at skride ud af flokken og gøre noget andet end der er blevet gjort tidligere af ens forældre og dem der følger med strømmen ift sit barn. Men uanset føles det så meget befriende og meningsgivende at lytte til sin intuition istedet. Soul sisters circle er med til at styrke dette.

    Like

  4. Godt at blive mindet om, hvorfor jeg ønsker at gøre noget andet end mine forældre på nogle områder. Dejligt at vi er i et fællesskab omkring det, da det også er udfordrende at træde nye stier ❤️

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s